Brückner Metoden

Brückner Metoden er udviklet som en sammenhængende faglig tilgang til arbejdet med komplekse borgere, hvor forståelse, prioritering og relation tænkes sammen.

Metoden består af tre modeller:

Brückner Boksen

Boksen hjælper med at forstå, hvad der er på spil hos mennesket.

Den samler centrale livsområder – historie, hjerne, hjerte og handlinger – og giver et mere nuanceret billede af, hvorfor et menneske reagerer og handler, som det gør.

Adfærd ses ikke som modstand eller manglende vilje, men som noget, der giver mening i lyset af det liv, mennesket har levet.

Brückner Kompasset

Kompasset hjælper med at finde det rigtige sted at starte.

Det prioriterer indsatsen og sikrer, at man ikke arbejder for højt i forhold til borgerens aktuelle situation. Hvis det basale ikke er på plads, falder resten sammen.

Kompasset omsætter forståelse til retning:
Hvor er vi – og hvad skal først på plads?

Brückner Spejlet

Spejlet retter blikket mod samspillet.

Det sætter fokus på den professionelles rolle og på, hvordan relationen påvirker det, der sker. To kan gøre det samme – og få vidt forskellige resultater.

Spejlet handler om at arbejde med egen tilstedeværelse, tempo og måde at være i kontakten på – fordi det ofte er her, det afgøres, om indsatsen virker.

Kapitel 1 - Historie

Starten på liv og de mest betydende områder for menneskets senere muligheder i livet

Boksfelt 1 – Baggrund
Dispositioner, genetik, traumer, tab, overgreb, evt. seksuelle eller voldelige overgreb, ustabilitet og familiens erfaring med systemet.

Boksfelt 2 – De første år
Graviditet, fødsel og de første tre år af menneskets liv. Fokus er på, om der er tale om normalt fungerende hjerne og sensorisk system, og om der har været optimal stimulering under relevante hensyn til barnets egenart.

Kapitel 2 - Hjernen

De genetiske og udviklingspsykologiske muligheder, en central del af ”bundkortet”

BOKS 3 – IQ
Begavelse målt ved anerkendte instrumenter og/eller vurderet på baggrund af formåen i skole, uddannelse, erhvervsliv og fritid. Vigtigt her, at have øje for skæve IQ-profilers udfordringer, særligt hvis de er stærke på det verbale område.

BOKS 4 – Kognition
Ikke muligt at adskille IQ og kognition, men at anse IQ for harddisc og kognition som softwvare/styreprogrammer, giver pædagogisk anvendelighed, og anerkendelse af at man kan være glimrende begavet, men have svært ved at anvende sin begavelse fleksibelt og relevant. Dertil opdeling i ”kold” og ”varm” kognition, hvor ”kold” er den neuropsykologisk målbare, mens ”varm” omfatter impulsivitet, responshæmning, følelsesmæssig regulering, empatiske tænkning og moralsk dømmekraft, mentaliseringsformåen, konsekvensberegning, risikovurdering, selvvurdering, social aflæsning og timing samt evne til at ”mærke” skam og skyld.

Kapitel 3 - Hjertet

Ønsker om og evne til at danne og vedligeholde relationer, og reaktioner under pres.

BOKS 5 – Psyke
Er der vedholdenhed i borgerens liv, hvad elsker de, hvem elsker de, og hvem elsker dem? Har de tilknytningsønske og tilknytningsevne? Kan de være alene?

BOKS 6 – Psykiatri
Diagnoser, der kan medicineres – herunder reel forpinthed og ”ordentlig” psykiatri - er der tale om ”reel” psykiatri eller ”stress-psykiatri”; sidstnævnte er effekten af en kognitivt sårbar personer, der er i overkrav og på overarbejde, hvor rammernes justering i sig selv kan give mere trivsel.

Kapitel 4 - HANDLINGER

Effekten af de første tre kapitler, altså dét der for de fleste mennesker følger af en svær opvækst, tab og traumer.

BOKS 7 – Misbrug
Misbrug er defineret bredt, hvor anvendelsen af ”stoffet” giver en ”beruselse”, hvorved misbrugeren kan opretholde en hverdag uden smerter, og hvor der ikke konfronteres personlige og sociale problemer. Pas på med ordet ”selvmedicinering” og vær opmærksom på at misbrug har det med at afløse hinanden.

BOKS 8 – Soma
Alt andet end psyke i et menneske, de kropslige ressourcer og udfordringer samt evne til regulering ligger i dette felt, sammen med fysiske udfordringer, der tærer på det psykiske overskud, herunder påvist hjerneskade. Omsorgssvigtende er ofte selvomsorgssvigtende.

BOKS 9 – Kriminalitet
Det som er gjort mod borgeren i barndommen kan de have tendens til at gøre mod andre; ”klangen” af forbrydelserne kan blive borgeren ”handlestrategi” som voksen – har de været udsat for manipulationer, fortielser og løgn, er det deres handlerepertoire. Har de været udsat for problematisk grænseløshed og seksuelle overgreb, kan der præge deres tilgang til andre og har de været udsat for voldsomheder kan de selv gribe til det. det skal ikke ses som en bortforklaring eller en undskyldning, men en med-forklaring.

BOKS 10 – Aktuelt
De aktuelle rammer, netværk og professionel indsats. Det er her borgerens faktiske nutidige set-up skitseres. Det er her de professionelles indsats ridses op (gerne historisk) og evalueres. Megen supervision starter med spørgsmålet: ”hvad er din opgave”? Og ”hvad har virket”, ”hvem har virket”, hvor det der har været positivt i et ofte langstrakt kaotisk liv hos borgeren, bliver undersøgt nærmere, for at se om man kan lære af det.