Om os
Klinikken der ligger midt i Aarhus, består af 7 psykologer, 2 sekretærer, 2 studentermedhjælpere, en praktikant og en regnskabsmedarbejder.
Hvem er
Praksisgruppen
Brückner Praksis er en klinik bestående af erfarne, engagerede, menneskeligt og fagligt nysgerrige personer, der tilstræber et professionelt og tæt samarbejde med henviste borger og henvender. Vi har mange niveauer af erfaring hos de ansatte, og benytter i vid udstrækning sidemandsoplæring til at sikre vidensforankring, ligesom der er jævnlige møder til gensidig inspiration og kurser indenlands- og udenlands, for at sikre kontinuerligt opdateret viden indenfor vores fagområder.
vi tror på
Værdier og kerne
- Ydelserne er af en kvalitet, der kendetegnes ved professionalisme, grundighed og med en høj grad af anvendelighed for modtageren af ydelsen.
- Kerneydelserne afspejler vores sociale profil ved, at vi primært påtager os opgaver der omhandler borgere med komplekse problemstillinger og ofte ganske lavt samlet funktionsniveau.
- Vi tilstræber, at vores opgaveløsning afspejler en høj grad af faglig etik, og at de mennesker, vi kommer i kontakt med, oplever sig respekteret og imødekommende behandlet

Louise Brückner Wiwe
Indehaver, faglig ansvarlig, cand. psych. aut.
Specialist og supervisor i neuropsykologi og psykopatologi
er indehaver af klinikken og chefpsykolog, der bl.a. er kendt for at have udviklet Brückner Boksen, også kendt som Boksmodellen.

Ulla Larsen
Daglig leder, cand. psych. aut.
er ledende psykolog og bl.a. ansvarlig for internt arbejdsmiljø, kursusudvikling, og udvikling af yngre psykologer, samt hovedansvarlig for observationer.

Line Vedel Sterndorf
Psykolog, cand. psych.
er yngre psykolog og ansvarlig for studentermedhjælpere og udredning af børn og unge samt observationer.

Malene Frich Gjerløw
Faglig koordinator, psykolog, cand. psych. aut.
er koordinerende psykolog, der sikrer sagsfordeling og sagsflow, samt udarbejdelse af uddannelsesforløb for yngre psykologer, og er hovedansvarlig for praktikanters oplæring.

Birgitte Krøis
Psykolog, cand. psych.
er caseansvarlig psykolog, og sikrer overblikket i sagerne, formulerer anamneser samt sikrer, at der er indhentet korrekte og tilstrækkeligt med akter til at sagerne er relevant belyste.

Camilla Carlsen BecHsgaard
Psykolog, cand. psych
er psykolog med speciale i klinisk psykologi.

Emily Pernille De Miranda
Psykolog, cand. psych
er en del af klinikkens udredningsteam, med særligt ansvar for de yngste henviste

Karina Grome Eriksen
Sekretær
er sekretariatsansvarlig, chefbooker, og klinikkens primære ansigt udadtil.

Karl-emil
Stud. psych.
er stud. psych. / studentermedhjælper med ansvar for testrum og spørgeskemaudfyldelse- såvel som opgørelse samt interviews, oversættelser og litteratursøgninger.

Mai Thomsen
cand.psych.
psykolog med særlig interesse indenfor psykotraumatologi og komplekse barndomstraumer.
Er en del af klinikkens udredningsteam med særligt ansvar for de yngste henviste.

Linda Ravn Nielsen
Økonomiansvarlig
er økonomi- og tilbudsansvarlig samt en del af den daglige ledelse ift. forretningsudvikling.
Uddannelsesår: 1993
Uddannelse: cand. psych.
Autorisation: 1996
Specialisering: neuropsykologi og psykopatologi
Tillægsuddannelser: supervisor i neuropsykologi og psykopatologi. Risikovurderinger – HCR-20v3 og START samt IPTP, vurdering af og terapi med personlighedsforstyrrede.
Tidligere centrale ansættelser:
Neurologisk Afdelign Esbjerg Central Sygehus
Vejlefjord neurorehabiliseringscenter
Retspykiatrisk Afdeling
Retspsykiatrisk Ambulatorium – Risskov
Aleris-Hamlet Privat Hospitaler
Uddannelsesår:
Uddannelse:
Autorisation:
Specialisering:
Tillægsuddannelser:
Tidligere centrale ansættelser:
Uddannelsesår: Januar 2020
Uddannelse: Psykolog eller cand.psych.
Autorisation: Er i gang, men ikke opnået endnu.
Tidligere centrale ansættelser:
Psykologpraktikant på Enhed for Personlighedsforstyrrelser. (feb. – okt. 2018)
Pædagogmedhjælpervikar i Højbjerg, Aarhus Kommune. (sep. 2013 – jan. 2016)
Uddannelsesår: 2012
Uddannelse: Cand. psych.
Autorisation: 2017
Tillægsuddannelser: Dobbeltdiagnose uddannelse v/ regionspsykiatrien Midt, Kognitiv terapi v/ misbrugsproblematikker, Modul til diplomuddannelse: neuropædagogik og neuropsykologi
Tidligere centrale ansættelser:
Misbrugspsykolog hos Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro. (2012-2018)
Psykolog v/ Regionspsykiatrien Midt. (2018-2020)
Uddannelsesår: 1995
Uddannelse: Cand. Psych. Århus Universitet.
Autorisation: 1999
Tidligere centrale ansættelser:
Arbejdsmedicinsk klinik, Århus Universitets Hospital
Taleinstituttet Århus Amt
Børne og Ungdomspsykiatrisk Hospital Risskov
Børne Ungerådgivningen, Ringkøbing Amt
Børnepsykiatrisk Afd. Herning Sygehus
Uddannelsesår: 1999
Uddannelse: Cand. Psych
Autorisation: 2005
Specialisering: Specialist i klinisk psykologi
Tillægsuddannelser:
2-årig uddannelse i kognitiv terapi.
3-årig uddannelse i psykodynamisk terapi med chok-traume fokus, større kursusforløb i udredning, diagnosticering, etik og psykoterapi samt forskningsmetode.
Del af diplomuddannelse i ledelse samt masteruddannelse i digital kommunikation.
Tidligere centrale ansættelser:
Center for Seksuelt Misbrugte Syd (leder og VISO-specialist)
Telepsykiatrisk Center OUH, privatpraktiserende med sygesikringsaftale samt PPR i Nordfyns Kommune.
Uddannelsesår: 2016
Uddannelse: Cand. Psych
Autorisation: Nej
Specialisering: Nej
Tillægsuddannelser: Nej
Tidligere centrale ansættelser:
Misbugsbehandler hos Hjulsøgårdfonden. (2018-2020)
Frivillig psykolog hos Fundamentet i Aarhus. (2018)
Uddannelsesår: 2010
Uddannelse: Lægesekretær
Tidligere centrale ansættelser:
Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital
Retspsykiatrisk Ambulatorium – Risskov
Akut Afdelingen Aarhus Universitetshospital
Uddannelsesår: 1985
Uddannelse: Lægesektretær
Tidligere centrale ansættelser:
Regionshospitalet Herning
Ortopædkirurgisk Ambulatorium
Privathospitalet Aleris-Hamlet
Akutmodtagelsen
Regionshospitalet Herning
Studentermedhjælper
Uddannelse: Bach. psych
Studentermedhjælper
Uddannelse: Bach. psych
Økonomi & Administration (ekstern funktion – selvstændig v. Erhvervshjælp)
Uddannelsesår: 2011 + 2020
Uddannelse: HD, Organisation & Ledelse – Århus Universitet 2011 samt HD, Regnskab – Syddansk Universitet 2020

Få indblik
Brückner Boksen
Den er i daglig tale kaldet ”Boksmodellen”, og er en analysemodel, der gør det lettere at få overblik over de mest komplekse borgere – deres liv og journal, som også støtter til en samlet oversigt over, hvor der allerede findes informationer, hvor de mangler, og hvor tyngden ligger, når man skal forstå, tilgå og udrede udsatte mennesker.
Gennem Brückner Boksens indbyggede hierarki og systematik kan man tilgå de fire H’er i borgerens liv: Historien, Hjernen, Hjertet og Handlingerne.
Kapitel 1 - Historie
Starten på liv og de mest betydende områder for menneskets senere muligheder i livet
Boksfelt 1 – Baggrund
Dispositioner, genetik, traumer, tab, overgreb, evt. seksuelle eller voldelige overgreb, ustabilitet og familiens erfaring med systemet.
Boksfelt 2 – De første år
Graviditet, fødsel og de første tre år af menneskets liv. Fokus er på, om der er tale om normalt fungerende hjerne og sensorisk system, og om der har været optimal stimulering under relevante hensyn til barnets egenart.
Kapitel 2 - Hjernen
De genetiske og udviklingspsykologiske muligheder, en central del af ”bundkortet”
BOKS 3 – IQ
Begavelse målt ved anerkendte instrumenter og/eller vurderet på baggrund af formåen i skole, uddannelse, erhvervsliv og fritid. Vigtigt her, at have øje for skæve IQ-profilers udfordringer, særligt hvis de er stærke på det verbale område.
BOKS 4 – Kognition
Ikke muligt at adskille IQ og kognition, men at anse IQ for harddisc og kognition som softwvare/styreprogrammer, giver pædagogisk anvendelighed, og anerkendelse af at man kan være glimrende begavet, men have svært ved at anvende sin begavelse fleksibelt og relevant. Dertil opdeling i ”kold” og ”varm” kognition, hvor ”kold” er den neuropsykologisk målbare, mens ”varm” omfatter impulsivitet, responshæmning, følelsesmæssig regulering, empatiske tænkning og moralsk dømmekraft, mentaliseringsformåen, konsekvensberegning, risikovurdering, selvvurdering, social aflæsning og timing samt evne til at ”mærke” skam og skyld.
Kapitel 3 - Hjertet
Ønsker om og evne til at danne og vedligeholde relationer, og reaktioner under pres.
BOKS 5 – Psyke
Er der vedholdenhed i borgerens liv, hvad elsker de, hvem elsker de, og hvem elsker dem? Har de tilknytningsønske og tilknytningsevne? Kan de være alene?
BOKS 6 – Psykiatri
Diagnoser, der kan medicineres – herunder reel forpinthed og ”ordentlig” psykiatri - er der tale om ”reel” psykiatri eller ”stress-psykiatri”; sidstnævnte er effekten af en kognitivt sårbar personer, der er i overkrav og på overarbejde, hvor rammernes justering i sig selv kan give mere trivsel.
Kapitel 4 - HANDLINGER
Effekten af de første tre kapitler, altså dét der for de fleste mennesker følger af en svær opvækst, tab og traumer.
BOKS 7 – Misbrug
Misbrug er defineret bredt, hvor anvendelsen af ”stoffet” giver en ”beruselse”, hvorved misbrugeren kan opretholde en hverdag uden smerter, og hvor der ikke konfronteres personlige og sociale problemer. Pas på med ordet ”selvmedicinering” og vær opmærksom på at misbrug har det med at afløse hinanden.
BOKS 8 – Soma
Alt andet end psyke i et menneske, de kropslige ressourcer og udfordringer samt evne til regulering ligger i dette felt, sammen med fysiske udfordringer, der tærer på det psykiske overskud, herunder påvist hjerneskade. Omsorgssvigtende er ofte selvomsorgssvigtende.
BOKS 9 – Kriminalitet
Det som er gjort mod borgeren i barndommen kan de have tendens til at gøre mod andre; ”klangen” af forbrydelserne kan blive borgeren ”handlestrategi” som voksen – har de været udsat for manipulationer, fortielser og løgn, er det deres handlerepertoire. Har de været udsat for problematisk grænseløshed og seksuelle overgreb, kan der præge deres tilgang til andre og har de været udsat for voldsomheder kan de selv gribe til det. det skal ikke ses som en bortforklaring eller en undskyldning, men en med-forklaring.
BOKS 10 – Aktuelt
De aktuelle rammer, netværk og professionel indsats. Det er her borgerens faktiske nutidige set-up skitseres. Det er her de professionelles indsats ridses op (gerne historisk) og evalueres. Megen supervision starter med spørgsmålet: ”hvad er din opgave”? Og ”hvad har virket”, ”hvem har virket”, hvor det der har været positivt i et ofte langstrakt kaotisk liv hos borgeren, bliver undersøgt nærmere, for at se om man kan lære af det.
Publikationer
E-kurser, artikler, bøger og indlæg i bøger udgivet af Louise Brückner Wiwe.
Online kursus i Brückner Boksen
Få godt styr på analysemodellen, Brückner Boksen, som giver et helhedsorienteret billede af komplekse borgere. Du bliver undervist af ophavskvinden, Louise Brückner Wiwe, som er specialist i neuropsykologi og psykopatologi.
Lektionen varer ca. 60 minutter. Når du køber adgang til den digitale lektion, modtager du automatisk en mail med et link, som giver dig adgang til videoen.

Podcast - eksempel på klinikkens bidrag
Du kender det godt. Alt for ofte går det alt for stærkt. Og det har det alt for længe gjort for vært Henrik Tingleff. Nu vil han gøre noget ved det. Han har sat sig for at blive ”Det langsomme menneske”.
Henrik er ikke bare dykket ned i de videnskabelige data om langsommelighed, han har også ladet sig selv teste grundigt, og får i denne udsendelse tankevækkende tilbagemeldinger fra psykolog Louise Brückner og hjerneforsker Jon Sigurd Wegner.
Budskabet fra eksperterne er klart: Rejsen bliver lang. Men den skal nok blive lærerig.
Medvirkende: Louise Brückner, psykolog og ejer af Brückner Praksis. Jon Sigurd Wegener, hjerneforsker og ekstern lektor ved CBS.
Webinar: De svære forældrefølelser
Er du forælder til en med psykisk sygdom?
Dette webinar handler om de svære forældrefølelser.
Er jeg skyld i mit barns psykiske sygdom? Gør den mig til en dårlig forælder i andres øjne? Og er jeg forkert, fordi jeg nogle gange ville ønske, at mit barn ikke var her?
Hvis du kender til de tanker, er du ikke alene. Mange forældre til børn og unge med psykisk sygdom kæmper med skyld, skam og følelser, som er svære at tale om – og tager følelserne over, kan det få konsekvenser for din egen psykiske tilstand.